Kære Gud. Tak fordi du har noget, du vil sige til mig gennem den bibeltekst jeg skal læse nu. Gør mig stille for det, du vil sige til mig og til børnene.
Jeg beder for børnene og deres familier og takker dig for, at hver eneste af dem er kendt og elsket af dig. Hjælp mig til at række dine ord videre til børnene og giv os en god samling. Vær hos os med din ånd og skab troen i vores hjerter.
Tak for dine løfter om at dit ord aldrig vender tomt tilbage. Amen.
Læs evt. bibelteksten i god tid før du skal holde samling, så ordene kan arbejde i dig. Det kan være en ide at læse teksten langsomt og flere gange. Er der noget i bibelteksten, der særligt taler til dig?
1 Mosebog kapitel 1 nævner, hvordan Gud skaber himmel og jord på 7 dage, hvor mennesket er den sidste skabning, som bliver skabt, og er ”kronen på værket”. Kapitel 2 zoomer mere ind på detaljer i beretningen om skabelsen af mennesket, og her følger vi historien om de to første mennesker, Adam og Eva. Vi hører om, hvordan Gud planter en have, hvor han sætter mennesket – hvor de kan nyde hans gode gaver og leve i uhindret fællesskab og harmoni med ham, med hinanden, og med hele skaberværket. “Gud skaber mennesket i sit billede”, for at de skal være hans repræsentanter på jorden og herske over resten af skaberværket med deres gudgivne autoritet og udøve hans gode vilje på jorden. Ved at Gud velsigner dem og beder dem være frugtbare, blive mange og opfylde jorden kan vi se noget af Guds ønske med menneskeheden, nemlig at de skal bosætte sig ud over hele jorden og forvalte den på en god måde.
Overvej, hvordan bibelteksten viser hen på Guds store fortælling – hans frelsesplan. Hvad kan vi lære om Gud og om os mennesker gennem teksten??
Bibelhistorien kan formidles på forskellige måder. Vælg en form, der passer til dig. Vær altid tro mod de fakta, der findes i Bibelen, men brug gerne visuelle hjælpemidler, drama, stemmeføring eller andet, som kan gøre historien levende og understrege dens pointer.
Vælg en af nedenstående ideer til formidling:
Genopfrisk evt. de første fem dage af skabelseshistorien, som ender med, at mennesket bliver skabt. Gud har skabt hele verden, og Gud er ovenud tilfreds med det. Men han ønsker, at der skal være nogen, som sammen med ham kan glæde sig over alt det, han har skabt. Nogen, han kan tale med. Vi hører mere om Guds tanker med mennesket. Vi kan se, at der skal ske noget særligt, en vigtig beslutning skal træffes, for han taler med Jesus og Helligånden om det: ”Lad os skabe …”
Fortæl om:
Gå et stykke på troens vej med børnene ved sammen at reflektere over det I har hørt om. Hvilken betydning har det vi har hørt i vores liv?
Kære Gud. , fordi du har skabt hver eneste af os. Det er fantastisk! Tak, fordi du elsker os højt og slet ikke kan undvære en eneste af os. Tak, fordi du er vores far, og vi ligner dig. Tak, fordi du skabte så mange vidunderlige ting i verden, for at vi skal have det godt og for at gøre os glade. Vil du hjælpe os til at passe godt på din verden og på hinanden. Amen.
Måske vil I sige dagens kernevers i kor og evt. lære det udenad. Der er mange måder at lære udenad på. Man kan fx bruge fagter eller ting. Snak gerne med børnene om, hvad ordene i verset betyder.
”Gud skabte mennesket i sit billede.” (1 Mos 1,27a)
Bibelteksten er fra den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992.
Brug fagter:
Hvis I har lyst til at fortælle børnenes hjem om, hvad I har lavet ved jeres samling, kan I fx gøre det ved at sende en mail/sms, eller ved, at I laver et opslag i en facebookgruppe – evt. med et foto fra dagens samling. I kan også printe HjemVejen-arket til børnene og/eller sende det i en mail til hjemmene.
Vi har i dag talt om, hvordan Gud skabte os mennesker ”i sit billede”, dvs., at vi ligner ham. På samme måde som børn betyder meget for deres forældre, betyder vi meget for Gud. Han har skabt os, og det gør os værdifulde, uanset om vi er grimme, smukke, dygtige, hurtige, langsomme. Vi er også skabt som to forskellige køn, som mand og kvinde som kan være til glæde og hjælp for hinanden, og for at vi kan få børn. I skabelsen fik mennesket også opgaverne med at passe på jorden og dyrene og formere sig.
Lille tegnefilm på engelsk om skabelsen med fokus på menneskets tilbliven: link til Youtube-video
Hvis I vil knytte bånd til menigheden, kan I fortælle dem, hvad børnene skal høre om/har hørt om ved jeres samling. I kan også opfordre menigheden til at bede for jeres samling og for børnene og til at snakke med børnene om det, de har hørt ved samlingen.
Vi har i dag talt om, hvordan Gud skabte os mennesker ”i sit billede”, dvs., at vi ligner ham. På samme måde som børn betyder meget for deres forældre, betyder vi meget for Gud. Han har skabt os, og det gør os værdifulde, uanset om vi er grimme, smukke, dygtige, hurtige, langsomme. Vi er også skabt som 2 forskellige køn, som mand og kvinde som kan være til glæde og hjælp for hinanden, og for at vi kan få børn. I skabelsen fik mennesket også opgaverne med at passe på jorden og dyrene og formere sig.
Bed menigheden se rundt på hinanden. Se, hvor opfindsom Gud er. Sig et par ord om, at vi alle er med i Guds store familie.
Skabt i Guds billede